I marts 2020 tumlede Alken med lukningstruet skole og oversvømmelse af husene ved Vædebro. Fællesskabet var i fuldt flor, og der blev lagt mange kræfter i udfordringerne. 

Pludselig blev verden truet af en pandemi, der sendte os hjem. Alken trak stikket, og man måtte være fælles i små grupper og digitalt. Ingen store fester i Mejeriet (forsamlingshuset) og meget få folk hos Købmanden (mødestedet).

Pludselig var der en ufrivillig distance.

Jeg blev meget forskrækket. Hvad ville det betyde? Hvor mange ville miste livet? Hvad med økonomien? Bliver verden nogensinde sig selv igen? 

Vi ventede helt stille på en flodbølge af baciller, der ville komme rullende på et ukendt tidspunkt.

Hvor Alken ellers oser af fællesskab, blev alt nu lukket ned, og vi var fælles hver for sig og vinkede på afstand - gennem vinduet.

Der fik jeg ideen til mit fotoprojekt og lavede et opslag, hvor jeg søgte frivillige deltagere. Overvældende mange tilmeldte sig, og 3 uger efter havde jeg fotograferet 71 huse.

Jeg har fotograferet ud fra følgende principper:

- Jeg havde ti minutter til hvert hus og 5 minutters transporttid til det næste hus
- De frivillige deltog i min fortolkning
- Projektet er sort/hvidt
- Jeg ville så vidt muligt fotografere en usynlig fare, det afventende og det eftertænksomme

Nogle gange lykkedes det, andre gange ikke. Det var fantastisk at besøge så mange huse fra havesiden og hilse på nye folk, som jeg aldrig havde talt med før. Tak.

Projektet viser desuden et nedstik i vores by i marts 2020.

Kærlig hilsen Helene Hennings