You cannot fix me
I explore my own journey after the experience of losing a child during childbirth, and try to give language, form and text to the unmanageable - a language that is deficient and needs to be developed.
With references and hints to children's songs, proverbs, lyrics and images, I try to make undertows to the territory between definite and indefinite, the lost innocence/faith in goodness to the loss of the membrane between life and death.
I investigate the two-way taboo that I and all other parents who have lost children feel. To be the symbol of our worst fear - to lose our children - and eventually perhaps be a pariah while our surroundings cannot stand it. The project shows the feeling of being human in an unknown landscape.
I wish to create wonder and I speculate with surrealism in an abstract, dark and word-parallel world in a place on the edge of madness, between reality and dreams in order to create imaginative space in the viewer; create questions and recognition in the viewer.
My project is a small group of pictures, taken from a larger project, that is to result in a book. I feel that these 8 frames are a concentrated part of the book, and it is my wish that viewers see my 8 frames as one single work - as one statement.
Helene Hennings
"What an intense group of pictures! From the very first photograph onwards, I felt like I was deep in an amazing, mysterious and unsettling space. Each photograph is filled with powerful emotional content and intriguing mysteries. There is a lot to be gained from this selection of images" LensCulture
You cannot fix me
Jeg gransker i min egen rejse efter spædbarnsdød og forsøger at give det uhåndterlige et sprog, en form og en stoflighed. Et sprog vi mangler og som det er nødvendigt at udvikle. Med referencer og antydninger til børnesange, ordsprog, lyrik og billeder, forsøger jeg at skabe understrømme til landet mellem bestemt og ubestemt, den tabte uskyld/tro på det gode i tabet af membranen mellem liv og død.
Jeg undersøger det dobbeltrettede tab, som jeg og alle andre forældre, der har mistet i. At være "Ræven står derude, Mor" - symbol på vores værste angst - at miste vore børn - til sidst måske at blive en paria. Projektet viser, hvordan det er at være menneske i et ukendt foruroligende land. Det er mit ønske at skabe en undren, at fabulere med surrealisme i et abstrakt, mørk og underlig parallelvirkelighed et sted på kanten af vanviddet, mellem virkelighed og drøm og skabe imaginære rum i beskueren. Skabe spørgsmål og genkendelse i beskueren.
Med metaforiske landskaber og subtile udtryk skal billederne ses som et samlet værk. Her ses et udpluk af en større serie.Projektet er dedikeret til familier, der mister/ har mistet deres børn, i mit stærke håb om, at tabuet løftes og ensomhed brydes.
Mit projekt er en lille gruppe billeder, taget fra et større projekt, er i en proces mod at blive til en bog. Jeg føler, at disse 8 frames er et koncentrat af bogen, og det er mit ønske, at seerne ser mine 8 frames som 1 enkelt værk - som ét udsagn.
Projektet er dedikeret til familier, der har denne erfaring, i mit stærke håb, at dette tab bliver løftet, at vi finder et sprog og indstiller og stopper ensomheden hos de sørgende forældre.
Helene Hennings
"Sikke en rig gruppe billeder! Fra det allerførste fotografi og frem følte jeg, at jeg var dybt inde i et fantastisk, mystisk rum og foruroligende rum. Hvert fotografi er fyldt med stærkt følelsesmæssigt indhold og spændende mysterier. Der er meget at hente ud af dette udvalg af billeder" LensCulture
