Du kan ikke ordne mig

Jeg gransker i min egen rejse efter spædbarnsdød og forsøger at give det uhåndterlige et sprog, en form og en stoflighed. Et sprog vi mangler og som det er nødvendigt at udvikle. Med referencer og antydninger til børnesange, ordsprog, lyrik og billeder, forsøger jeg at skabe understrømme til landet mellem bestemt og ubestemt, den tabte uskyld/tro på det gode i tabet af membranen mellem liv og død. 

Jeg undersøger det dobbeltrettede tab, som jeg og alle andre forældre, der har mistet i. At være "Ræven står derude, Mor" - symbol på vores værste angst - at miste vore børn - til sidst måske at blive en paria. Projektet viser, hvordan det er at være menneske i et ukendt foruroligende land. Det er mit ønske at skabe en undren, at fabulere med surrealisme i et abstrakt, mørk og underlig parallelvirkelighed et sted på kanten af ​​vanviddet, mellem virkelighed og drøm og skabe imaginære rum i beskueren. Skabe spørgsmål og genkendelse i beskueren.

Med metaforiske landskaber og subtile udtryk skal billederne ses som et samlet værk. Her ses et udpluk af en større serie.Projektet er dedikeret til familier, der mister/ har mistet deres børn, i mit stærke håb om, at tabuet løftes og ensomhed brydes.

Helene Hennings

På engelsk:

Du kan ikke ordne mig

Mit projekt er en lille gruppe billeder, taget fra et større projekt, det vil sige at blive til en bog. Jeg føler, at disse 8 frames er et koncentreret af bogen, og det er mit ønske, at seerne ser mine 8 frames som 1 enkelt værk - som ét udsagn.

Jeg undersøger min egen rejse efter oplevelsen af ​​at miste et barn under fødslen, og jeg forsøger at give det uoverskuelige et sprog, en form og tekst. Et sprog, der mangler og er nødvendigt at udvikle.
Med referencer og hints til børnesange, ordsprog, tekster og billeder forsøger jeg at lave understrømme til landet mellem bestemt og ubestemt, den tabte uskyld/tro på det gode i tabet af membranen mellem liv og død.

Jeg undersøger det tovejstabu, som jeg og alle andre forældre, der har mistet børn, føler. At være symbolet på vores værste frygt - at miste vores børn - og til sidst måske være en paria, mens vores omgivelser ikke kan holde det ud. Projektet viser, følelsen af ​​at være menneske i et ukendt landskab.

Det er mit ønske, at jeg skaber undren og fabulerer med surrealisme i en abstrakt, mørk og ordparallel verden på et sted på kanten af ​​vanvid, mellem virkelighed og drøm og for at skabe fantasifulde rum i beskueren. Skab spørgsmål og genkendelse i fremviseren.

Projektet er dedikeret til familier, der har denne erfaring, i mit stærke håb, at dette tab bliver løftet, at vi finder et sprog og indstiller og stopper ensomheden hos de sørgende forældre.

Helene Hennings


"Sikke en rig gruppe billeder! Fra det allerførste fotografi og frem følte jeg, at jeg var dybt inde i et fantastisk, mystisk rum og foruroligende rum. Hvert fotografi er fyldt med stærkt følelsesmæssigt indhold og spændende mysterier. Der er meget at hente ud af dette udvalg af billeder" LensCulture

Using Format